Sportspsykologiske forløb

Samtaler
Når du køber en sportspsykologisk samtale hos mig, vil jeg altid gøre mit bedste for at hjælpe dig med de udfordringer, du kommer med.
Det kan være sårbart at række ud efter en psykolog, også selvom det er en sportspsykolog, og det er derfor meget vigtigt for mig, at du føler dig tryg. Ved forløb, forsøger vi altid sammen at blive klogere på, hvad du gerne vil have ud af forløbet, og der vil ofte være hjemmeopgaver, som du arbejder med fra gang til gang.
Emnerne kan spænde bredt, men kan bl.a. være:
- Nervøsitet, angst eller frustration i konkurrencesituationer
- Udfordringer med at koncentrere sig til træning
- Problemer med at prioritere i et ungdomsliv
- Manglende motivation
- Negative tanker om sig selv
- Svære perioder med skader eller andre udfordringer
- Et ønske om at lære sig selv og sine reaktioner bedre at kende
Enkeltsamtaler er for dig, der ikke ønsker at binde dig til et specifikt forløb, men ønsker at få hjælp til at løse dine mentale udfordringer i sporten gennem samtaler.
Børn og sportspsykologisk hjælp
Hvis du er forælder til et barn under 13 år, som dyrker meget idræt og oplever udfordringer, har jeg nogle specielle forholdsregler.
Her er det ikke altid løsningen at holde samtaler med barnet. Det vil ofte med dig som forælder. Andre gange kan løsningen også være en samtale med jer forældre uden barnet, for at undgå at barnet får en oplevelse af at være "forkert". Med børn vil mit fokus altid være på, hvad vi kan ændre i miljøet for at barnet trives bedre.
Langt de fleste børn har ikke brug for at snakke med en sportspsykolog, men vil med tiden selv komme gennem de forskellige udfordringer, de møder i deres sport.
Kontakt mig gerne, hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst hjælper dit barn.

Forløbspakker
Jeg tilbyder forskellige pakkeløsninger af forløb, der giver os en bedre ramme for at arbejde struktureret og længerevarende med din mentale præstation i sporten. Pakkerne tager udgangspunkt i forskellige behov, men kontakt mig gerne, hvis du ønsker en pakke, der er lidt anderledes end de foreslåede.
Observation af træning indgår i pakken, hvis du træner i eller omkring Aarhus, Skanderborg, Horsens, Silkeborg eller Randers.
Bronze: 3 mdr.
4 samtaler
1 observation af træning (i Østjylland)
1 mental forberedelse inden konkurrence (tlf. op til 30 min)
1 mental evaluering efter konkurrence (tlf. op til 30 min.)
Mulighed for telefonisk kontakt uden meromkostning.
Pakken er for dig, der gerne vil introduceres til det, at arbejde med mentaltræning for at se, hvad det kan gøre for dig. Pakken giver mulighed for at opstarte nogle fokuspunkter, som du selv arbejder videre med efterfølgende. Temaerne, vi kommer omkring, vil være fokus på dine værdier som atlet, hvordan du håndterer svære følelser og tanker under pres samt opmærksomhedstræning.
Pris: 6500 kr. (alm. pris: 7900 kr.)
Sølv: 4 mdr.
6 samtaler
1 observation af træning
2 mental forberedelse inden konkurrence (tlf. op til 30 min)
2 mental evaluering efter konkurrence (tlf. op til 30 min.)
Mulighed for telefonisk kontakt uden meromkostning
Pakken er for dig, der gerne vil arbejde lidt mere i dybden med mentaltræning og øve at bruge det i praksis til konkurrence og træning med hjælp og støtte fra mig. Vi kommer omkring de samme emner som i bronzepakken, men har mulighed for at gå mere i dybden, samt udforske emner, som måske påvirker dig særligt. Her er også mere tid til at få det implementeret i din dagligdag og til konkurrencer.
Pris: 8900 kr. (alm. Pris: 11.200)
Guld: 6 mdr.
10 samtaler
2 observationer af træning
Mulighed for telefonisk mental forberedelse inden
konkurrencer i hele perioden (tlf. op til 30 min)
Mulighed for telefonisk mental evaluering efter konkurrencer
i hele perioden (tlf. op til 30 min.)
Mulighed for telefonisk kontakt uden meromkostning gennem
hele forløbet.
Guldpakken er for dig, der virkelig tager din mentale præstation alvorligt. Du har måske erfaret, at det mentale har spændt ben for dine præstationer tidligere, og vil gerne arbejde seriøst og struktureret med denne del af din træning det næste halve år.
Det store fokus vil her være opmærksomhedstræning, og hvordan vi aktivt kan bruge dette til at håndtere svære situationer i præstationsøjeblikke. Vi kigger på dine tanker, følelser og handlinger under pres og analyserer, hvorfor du gør, som du gør, og hvad vi skal lave om. Med denne pakke har du støtte og vejledning, når du har brug for det, i hele perioden, og vi arbejder målrettet med at udvikle din mentale styrke.
Pris: 18.000 (alm. Pris 22.720)
